Forældres kærester eller kæresters børn …
“Jeg kan mærke mine unger ikke kan lide min kæreste”
“Jeg kan se på min kæreste, han/hun ikke kan lide mine børn”
Det kan være en blandet fornøjelse for både børn og voksne, når de skal møde hinanden for første gang og måske leve sammen fremadrettet.
For selvom børn som udgangspunkt er fantastiske og har gode grunde til, at reagere som de gør, så kan de godt opleves som det stik modsatte og som om de er decideret ondskabsfulde, manipulerende og usamarbejdsvillige.
For børn/unge kan det virkelig også være svært, at få øje på, hvad der er så fantastisk ved fars nye kæreste og hvorfor han opfører sig både pinligt og latterligt.
Svært at erkende
Det kan være rigtigt skamfuldt – og jeg indrømmer det kun overfor mig selv – at jeg ikke kan lide min kærestes børn eller direkte hader dem.
Uanset for hvem det er svært, så er det en god ide for de voksne at få taget ansvaret og få taget sig af det – for det går ikke væk af sig selv.
Det svære kan man tale om og arbejde med i familieterapi. Her kan i få en større forståelse af hinanden og få lavet nogle gode aftaler.
