FAMILIETERAPI

Pas godt på din familie

FAMILIETERAPI

Pas godt på din familie

Hvad får I ud af at gå i familieterapi?

Familieterapi kan ændre på familiens samspil og forståelse for hinanden.

Familieterapi kan på den måde skabe bedre trivsel for den enkelte og for familien.

Som familie vil I opleve, at alle i familien får talerum, bliver lyttet til og bliver taget alvorligt.

Hvad er familieterapi?

At gå i familieterapi handler om, at de voksne i familien har taget ansvar for, at samspillet i familien ikke fungerer, og de har taget ansvaret for familiens trivsel

Det sagte og den adfærd, der ligger til grund for udfordringerne og samspillet i familien og de bevæggrunde, hvert familiemedlem har, hjælper jeg med at finde, tyde og oversætte. 

I familieterapi taler vi om, hvordan det er at være en del af jeres familie – på godt og ondt.

Alle (der vil) får taletid, og alle bliver lyttet til. Alle familiemedlemmer deltager som udgangspunkt, så alle føler sig vigtige og inkluderet i familien og i terapien. Mindre børn er ikke nødvendigvis med hver gang, men er med en eller nogle af gangene, da det er vigtigt at signalere, dels deres vigtige tilstedeværelse i familien, og dels at de voksne tager sig af det her, så det behøver jeg som barn ikke.

Hvem går i familieterapi?

Familieterapi er for alle familier, både den enlige forældre med et eller flere børn, storfamilien med små og store børn og for familien med voksne børn eller teenagere.

I en familie er man ikke nødvendigvis biologisk beslægtede.

En familie er også en sammenbragt familie eller en opbrudt familie med delebørn. En familie kan have både sær børn og fælles børn. For at være en familie behøver man ikke engang at leve under samme tag, men man er følelsesmæssigt forbundet med hinanden.

Børns adfærd udtrykker familien liv

Det allervigtigste for børn er deres forældres og søskendes kærlighed. De vil gå meget langt og samarbejde ud over alle grænser for at sikre sig familiens kærlighed.

Når der er problemer i familien, vil børnene ofte påtage sig skylden og forsøge at løse de problemer, der er.

Børn har altid en virkelig god grund til at opføre sig på en bestemt måde. Deres adfærd er deres udtryk.

Selv når børn laver ballade, ikke hører efter, slår, nægter at sove, bliver spiseforstyrret, kede af det, vrede mv. Så samarbejder de, de forøger, at fortælle de voksne, at noget er galt.

Det kan være svært selv at tyde, hvad deres udtryk betyder. Det kan vi gøre i familieterapi sammen.

 

Børn tager ofte skylden

Når der er problemer i familien, vil børnene ofte påtage sig skylden.

Hvilke problemer eller udfordringer kan man gå i familieterapi med?

Som udgangspunkt er der ikke noget der hverken er for stort eller småt, at arbejde med i familieterapi

Behovet for hjælp viser sig ofte ved, at der er en i familien, der har det dårligt, udviser bekymrende adfærd, isolerer sig mv.

Det vedrører alle i familien, at der er en eller flere, der ikke trives. Den ene eller dem man umiddelbart tænker har problemet, udviser måske i virkeligheden symptomer på, at måden vi er sammen på i familien ikke fungerer.

Det kan også være skolen eller daginstitutionen, der har udtrykt bekymring for et af jeres børn.

De roller, vi hver især har i familien, bekræfter vi hele tiden hinanden i – også selvom det skaber en negativ dynamik i familien. Rollefordelingen sker helt af sig selv, uden vi tænker ret meget over det.  Det kan være, der er en der har fået rollen som den vilde – syndebukken – favoritbarnet – den gode/den dårlige forælder. Osv.

Eksempler på, hvad man kan gå i familieterapi med

  • Kommunikation – for meget eller for lidt. For grov og respektløs eller for konfliktsky.
  • Grænser og regler – eller mangel på samme.
  • Ansvarsfordeling – hvem bestemmer hvad.
  • Jalousi – både blandt børn og voksne.
  • Opmærksomhed og deltagelse – både blandt voksne og børn.

 

Når et familiemedlem har det dårligt

Hvis der er en i familien der har det dårligt, så vedrører det alle i familien. Det spiller ind, i den måde vi er sammen på, hvis der er en, der lider af:

  • Angst
  • Depression
  • Stress
  • Ensomhed
  • Spiseforstyrrelse
  • Selvskadende adfærd
  • Sorg/kærestesorg
  • Vrede
  • Overdreven kontrol (muligvis også af andre i familien)
  • Skam og skyldfølelse
  • Manglende deltagelse og engagement
  • Osv. Osv.

 

Kend symptomerne

Behovet for hjælp i familien viser sig ofte ved, at der er en i familien, der har det dårligt.

Hvad får man ud af at gå i familieterapi?

Familieterapi kan ændre på familiens samspil og forståelse for hinanden. Familieterapi kan skabe bedre trivsel for den enkelte og for familien.

Som familie vil I opleve, at alle i familien får talerum, bliver lyttet til og taget alvorligt.

I vil opleve, at der bliver sat fokus på jeres samspil i familien. At vi dykker ned i jeres udfordringer og vi sammen forstørrer og oversætter det vi finder på. 

I vil opleve en nærhed og forbundenhed, der giver jer mulighed for forståelse og erkendelse.

På baggrund af jeres arbejde i terapien og jeres nye viden om hinanden og familiens samspil, får i mulighed for, at ændre på jeres måde at være sammen på.

Familietjek

Man kan godt gå i familieterapi uden, at der er noget presserende problem. Det kalder jeg et familietjek.

I som  voksne, der har ansvaret for familiens trivsel, kan have brug for, at tjekke ud hvordan i alle i familien har det – enten med hinanden eller generelt.

Familien kan stå overfor en stor forandring, og hvordan sikrer I så at alle trives eller holder kontakten med hinanden?

Der kan være forskellige behov. Det kan være, I har brug for at lave nogle aftaler eller revidere de gamle og gerne vil have en til at facilitere processen.

 

Virker det?

I vil opleve en nærhed og forbundenhed, der giver jer mulighed for forståelse og erkendelse.