
Om at sit åbne forhold.
Jeg har igennem det sidste stykke tid arbejdet med flere par omkring det at leve i et åbent forhold.
Der eksisterer mange fordomme om mennesker der lever i et åbent forhold. Eksempelvis at det ikke kan være rigtig kærlighed, hvis man har lyst til at have en kæreste mere eller at have sex med andre, end den man er i et fast parforhold eller ægteskab med.
Vi er alle sammen forskellige – også på det seksuelle område.
Nogen af os er monogame og er tilfredse med, at leve i et traditionelt forhold med en partner ad gangen.
At leve monogamt er det de fleste af os er vokset op med og opdraget til, at tro er det eneste normale.
Andre af os er polyamorøse eller polyseksuelle og trives bedst med flere partnere eller flere seksuelle partnere.
Polyamori eller polyseksualitet er ret tabu belagt.
Det kan være en svær snak at tage, hvis man vil og/eller føler sig som noget andet end monogam.
Er du polyamorøs eller polyseksuel så kan du måske genkende, at du har været utro i alle dine monogame parforhold.
At have et ønske om, at åbne sit forhold kan være en svær snak, at tage hul på.
Eksempelvis:
Jeg vil ikke såre min partner ved at sige jeg har lyst til mere eller andre.
Jeg har lyst til nærhed med mere end en.
Jeg bliver jævnligt forelsket i andre end min partner og har lyst til at gå videre med det.
Jeg har en lyst, jeg ikke kan udleve med min partner.
Min partner har meget mere behov for sex end jeg.
Hvis vi åbner forholdet hvad indebærer det så?
Må man kun have sex? Må man holde i hånden og tage i biografen eller ud at spise?
Må vi begge i det åbne forhold præcis det samme?
Jeg er frustreret over at vi kun har sex 4 gange om året, er det rimeligt at vi begge skal leve efter kun min partners behov?
Hvad hvis man bliver forelsket i sin anden seksuelle partner?
Ligesom med alle mulige andre ting i parforholdet – økonomi, frihed osv. så handler det om, at have en god kommunikation omkring egne og sin partners behov.
Det jeg har hjulpet med i klinikken er, at få redt trådene ud efter et forsøg på at åbne forholdet, hvor den ene eller begge har slået sig.
Ligeledes at få kærlighedskontrakten eller aftaler og reglerne på plads i netop det åbne forhold.
Måske jeg også kan hjælpe dig, med at hjælpe jer eller dig selv omkring det, at have et åbent forhold eller at have lyst til, at åbne dit forhold.
Kærligst Naja

