Er psykoterapi, parterapi og famiieterapi for alle?
JA! Man behøver ikke at være syg, at have en diagnose eller at være kommet helt derud, hvor man kun lige hænger i med neglene, for at have brug for at starte i psykoterapi, par – eller familieterapi.
Man behøver heller ikke, at have oplevet noget traumatisk for, at gå i terapi. Der kan være flere grunde til, at have behov for at tale med en terapeut. Det kan både være af nød, men også være af lyst og nysgerrighed, at man starter i terapi. For at lære sig selv bedre at kende og udvikle sig.
Faktisk så ligner vores problemer og udfordringer hinanden i større eller mindre grad og de fleste kan genkende, at have stødt på nogen af nedenstående problematikker…
Du har mistet lysten til alting. Det der før gav dig glæde og overskud, gør det ikke længere.
Du ligger vågen om natten og spekulerer, time efter time, nat efter nat.
Dit forhold eller familieliv sejler.
Du slæber dig afsted på arbejde, eller dit arbejde er blevet dit frirum fra familien.
Du er bekymret for dig selv og er sårbar overfor kritik.
Du føler dig fysisk syg og energiforladt.
Du har opbygget et misbrug af alkohol eller hash, for at slippe lidt væk fra dine tanker og følelser.
Hvad er terapi?
Terapi fåes i forskellige udgaver. Terapi/terapeut er ikke en beskyttet titel, så der kan vælges mellem mange forskellige slags mere eller mindre gode terapiformer og terapeuter. Kvaliteten af terapien kan være meget forskellig. En god rettesnor at gå efter, når du skal vælge terapeut er, at vælge en der har en godkendt uddannelse, det sikrer, at terapeuten har taget en uddannelse, der lever op til Psykoterapeutforeningens krav og at terapeuten i teori og praksis ved hvad hun/han laver. Du kan genkende en godkendt terapeut ved, at de har tilføjet MPF til deres navn eller hjemmeside.
Terapi hos mig er samtaleterapi. I dialog arbejder vi sammen på, at forstå, lette, styrke og erkende dine/jeres udfordringer og vilkår. Igennem dialogen og den terapeutiske proces skabes forståelse, grobund for udvikling og bedring. Det kan være enormt ensomt, at gå alene med det der bekymre, fylder og gør ondt.
Svaret på “hvem der går i terapi” er – den eller dem der ønsker en bedring, en forståelse, en udvikling eller ny indsigt og nye handlemuligheder. Det korte svar er, den der tager ansvar for sig selv, sin situation og vil styrke sig selv, sit parforhold eller familieliv.
Kærligst Naja

