Hvad er angst?
Angst er en helt almindelig følelse, ligesom glæde, ked-af-det-hed og sorg. Bortset fra når vi taler om, at være angst i stedet for frygt eller at være bange. Med angst taler vi om om, at være bange for noget, vi godt ved er urealistisk, overdrevet eller uvirkeligt. Men alligevel er bange for.
Eksempelvis: at nogen/noget vil slå mig eller min familie ihjel. Når jeg mærker noget i min krop, så er jeg bange og besat af, at det nok er en dødelig sygdom. Jeg kan ikke være blandt andre mennesker uden at gå i panik.
Hvis du lider af angst så oplever du sikkert også, at den begrænser dig og du og din krop reagerer helt vild under et angstanfald.
Hvad er et angstanfald?
Et angstanfald er en tilstand hvor både din krop, dine følelser, dine tanker og din adfærd er påvirket og oprørt. Det kan også beskrives som, at gå i panik.
Din krop ryster, dit hjerte hamrer derud af, du sveder, du er spændt i musklerne, du mærker uro.
Du føler dig bange, fortvivlet, ked af det eller vred.
Du tænker jeg der vil ske noget forfærdeligt, jeg må væk, nu dør jeg.
Du reagerer ved at enten at flygte, går rastløst rundt, holder dig tæt til en anden eller du “fryser” og kan ikke bevæge dig.
Har du angst?
Angst bliver til en lidelse, når den begynder at lamme dit daglige liv og du mister glæde og lyst. Når angsten begrænser dig og holder dig fanget i dårlige tanker og følelser, så er du nød til, at se nærmere på, hvad du kan gøre ved det. Angst er et symptom på, at der er noget i forhold til dig selv, du er nød til at ændre og tage dig af, så du igen kan få styr på dine følelser, tanker og angsten. Er du bange for noget eller er du bange for alt?
Kærligst Naja

