Om at sit åbne forhold.

Jeg har igennem det sidste stykke tid arbejdet med flere par omkring det at leve i et åbent forhold.

Der eksisterer mange fordomme om mennesker der lever i et åbent forhold. Eksempelvis at det ikke kan være rigtig kærlighed, hvis man har lyst til at have en kæreste mere eller at have sex med andre, end den man er i et fast parforhold eller ægteskab med.

Vi er alle sammen forskellige – også på det seksuelle område.
Nogen af os er monogame og er tilfredse med, at leve i et traditionelt forhold med en partner ad gangen.
At leve monogamt er det de fleste af os er vokset op med og opdraget til, at tro er det eneste normale.

Andre af os er polyamorøse eller polyseksuelle og trives bedst med flere partnere eller flere seksuelle partnere.
Polyamori eller polyseksualitet er ret tabu belagt.
Det kan være en svær snak at tage, hvis man vil og/eller føler sig som noget andet end monogam.
Er du polyamorøs eller polyseksuel så kan du måske genkende, at du har været utro i alle dine monogame parforhold.

At have et ønske om, at åbne sit forhold kan være en svær snak, at tage hul på.

Eksempelvis:

Jeg vil ikke såre min partner ved at sige jeg har lyst til mere eller andre.
Jeg har lyst til nærhed med mere end en.
Jeg bliver jævnligt forelsket i andre end min partner og har lyst til at gå videre med det.
Jeg har en lyst, jeg ikke kan udleve med min partner.
Min partner har meget mere behov for sex end jeg.

Hvis vi åbner forholdet hvad indebærer det så?
Må man kun have sex? Må man holde i hånden og tage i biografen eller ud at spise?
Må vi begge i det åbne forhold præcis det samme?
Jeg er frustreret over at vi kun har sex 4 gange om året, er det rimeligt at vi begge skal leve efter kun min partners behov?
Hvad hvis man bliver forelsket i sin anden seksuelle partner?

Ligesom med alle mulige andre ting i parforholdet – økonomi, frihed osv. så handler det om, at have en god kommunikation omkring egne og sin partners behov.
Det jeg har hjulpet med i klinikken er, at få redt trådene ud efter et forsøg på at åbne forholdet, hvor den ene eller begge har slået sig.
Ligeledes at få kærlighedskontrakten eller aftaler og reglerne på plads i netop det åbne forhold.

Måske jeg også kan hjælpe dig, med at hjælpe jer eller dig selv omkring det, at have et åbent forhold eller at have lyst til, at åbne dit forhold.

Kærligst Naja

Indlægget Åbne parforhold blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Vi opsøger hjælp, for at forstå, få støtte, råd og vejledning og for at få det nemmere eller bedre, for at udvikle os etc. Vi hyrer hjælpere i forskellige kategorier. Terapeuter, alternative behandler, psykologer, psykiatere og coaches i alverdens afskygninger.

I dag faldt jeg over en “reklame” for metakognitiv terapi. I metakognitiv terapi arbejder du med dit hoved og dine tanker. Jeg oplever, at metakognitiv terapi er det nye sort. Der bliver talt rigtig meget og varmt om det og det bliver for et eksempel præsenteret således: Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. 

I “reklamen” bliver brugt ord som – tage kontrol over dine tanker – tage styringen over din tænkning. I metakognitiv terapi kan du overvinde din depression eller via metakognitiv tænkning helt undgå, at udvikle depression.

Det lyder lovende, altså bortset fra, at jeg muligvis snart bliver arbejdsløs, hvis dette er sandt.Tankemønstre og strategier kan ændres. Det er jeg for så vidt enig i. Af en coach får du læring, afhængig af hvilken coach du vælger. Du kan lære, at træne mere målrettet, spise bedre, være mere karriere målrettet etc. Du kan få en diagnose og medicin af en psykiater. Det er sgu også meget godt. MEN er det nok??

Jeg bliver nød til, at sige noget nu.

For dert første er der en sammenhæng i os mennesker. Der er en sammenhæng mellem hoved og krop. Hoved sidder faktisk fast på kroppen. Hjernen er afhængig af hjertet. Hvis du har gættet, at nu vil Naja tale om følelser – så ja, det vil jeg. Og erfaringer, relationer og oplevelser.

For dem kan vi ikke slippe af med. Selvom mange prøver og periodevis lykkes med det. Hvis du har en depression, stress, angst, dårligt selvværd etc. så sidder det også i kroppen, i dine følelser. Erfaringer, stress og oplevelser er lige så meget tilstede i dine følelser, som det er i din tanker.

Den tidligere omtalte reklame siger endvidere sådan her: Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise. 

Man kan altså godt nøjes med, at arbejde med sine tanker. Måske har psyken ikke en rygsæk, men det har kroppen. Det oplever jeg sammen med klienter hver eneste uge. Man kan godt lukke af for sine følelser og “afskære” adgangen til sin krop. Det er der mange mennesker, der er nød til, fordi det der er i følelserne/kroppen og det den fortæller dig, er for smertefuldt og svært.

Du kan også godt blive coachet til, at blive mere målrettet, få et bedre job, træne eller spise bedre, men med mine briller på, så svarer til begge dele til, (undskyld mit sprog) at pisse i bukserne. Hvis du ikke også får erkendelser, indrager følelser, forsvarsmekanismer, erfarringer og oplevelser. Det kan føles rart til, at starte med, men på den lange bane har du ikke løst problemet.

Man kan måske sige det svarer til, at forbinde en forstuvet fod og så løbe videre. Forbindingen hjælper måske til, at starte med. Dine følelser er altså ligeglade med, at du har fået et bedre job, er blevet bedre til at træne, medicineret, spiser sundere eller tænker anderledes.  Hvis du har ondt i livet og/eller er blevet syg af, at have ondt i livet og ikke har forholdt dig til dine følelser, grænser, erfaringer og oplevelser, så er det et spørgsmål om tid, før du har ondt i foden igen.

Så jeg vil ønske for jer, der opsøger hjælpere, at i er kritiske i valg af hjælpere. Tankeændring, skærpet målrettethed, medicin – ja ingenting kan stå alene, for vi mennesker ER, i kraft af både hoved og krop.

Kærligst Naja

Indlægget Hvad stiller vi med den hovedløse krop? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Vi ved at eksempelvis psykisk sygdom, også har konsekvenser for de nærmeste pårørende. Det kan være partneren, forældrene eller børn, der bliver mærket af, at leve som nærmeste pårørende til den syge. Det samme gør sig gældende for pårørende til mennesker med en psykisk forstyrrelse – som ADHD eller en udviklingsforstyrrelse som ligger indenfor autismespektrumet.

Skruen uden ende.

At være forældre, søskende eller partner til et menneske med ovennævte problematikker kræver tålmodighed og styrke. Disse pårørende skal være stærke hele tiden, for sig selv og for deres kære. De skal være omstillingsparate, når deres kæres situation forværres eller forbedres. De skal være stærke for deres pårørende, der måske er misbrugende, selvskadende og/eller selvmordstruet. De er med på rutchebane turens op og ned ture og når det går godt, så glæder de sig over det, samtidig med at de holder vejret, fordi de ved, at før eller siden går det den anden vej igen. En af de pårørende jeg har haft i terapi, var en mor til en voksen søn med Asperger. Hun var helt holdt op med, at mærke sig selv og hendes egne følelser. Man kan sige, hun havde givet op på at være sig selv. Det var der ikke plads til, for som hun sagde “Der kommer hele tiden noget nyt, der er svært, hårdt, frusterende eller katastrofalt”

De fleste unge gennemgår en modning og løsrivningsfase. De bliver mere og mere selvstændige og har mindre og mindre brug for hjælp fra deres forældre. Det sker helt af sig selv. Men det gør det ikke nødvendigvis for en ung der er psykisk syg eller en ung med en psykiskforstyrrelse eller udviklingsforstyrrelse. De kan have brug for hjælp og støtte i større eller mindre grad resten af livet. Som den tidligere nævnte mor sagde ” det er som, at have et lille barn, der aldrig bliver voksen”

Konsekvenserne ved altid at skulle være stærk.

Bare det, at stå på sidelinien er benhårdt for de pårørende. At være nærmeste vidne til, at livet er hårdt og gør ondt på en man elsker, gør ondt. Den pårørende skal ofte sætte sine egne behov, drømme og følelser til side, når der står en, der tydeligvis har meget mere brug for mig og min tid end jeg selv har og jeg kan jo vente. At være pårørende betyder også, at den pressede situation fortsætter og du fortsætter, uden at vide hvornår det stopper eller letter eller hvornår der bliver tid og plads til dig selv.

At være så presset og ofte også så længe er meget bekymrende for den pårørendes trivsel. Ingen mennesker kan holde til, at skulle være stærke hele tiden og ydermere tilsidesætte sig selv, sit liv, drømme og ønsker på ubestemt tid, måske for altid. Nogen pårørende bliver fyldt med følelsen af skyld, når de vælger sig selv til og gør noget godt for dem selv. For nogen er hele deres eget liv, parforhold, interesser og venskaber forsvundet hen ad vejen, fordi det blev for svært, at få tid og overskud til.

Det kan betyde, at de lever med søvnløshed, ensomhed og stress og depression er en reel risiko.

For at passe på nogen skal du passe på dig selv.

Jeg møder ofte pårørende og fælles for dem er, at de er frustrede. De kan også være på vej til at brænde ud, de er kede af det, har opgivet sig selv og er modløse. De har SÅ meget brug for, at læsse af, for at dele ansvaret, følelserne og oplevelserne med nogen. Det er som at sidde overfor et korthus – et lille vindpust og de klasker sammen. At tale med nogen, er at tage ansvar for sig selv. At tage ansvar for, at kunne blive ved med, at holde til, at være pårørende i en eller anden grad.

Pas på dig selv.

Kærligst Naja

Indlægget Om at være pårørende til en med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Eller hvor blev kærligheden, ømheden, berøringen, sexlivet, fortroligheden, samhørigheden af?
Mange har tendens til, at tage kærligheden – kæresteforholdet for givet. I og efter forelskelses fasen bygges samhørigheden/kærligheden op og når det er gjort, så gør vi ikke så meget mere ved det og regner bare med, at det er der.
Mange glemmer undervejs, at passe på kærligheden eller kæresteskabet. At prioritere hinanden og tiden til det. Der kan være så meget andet, at se til. Men hvis kærligheden skal holde, så skal kæresteriet passes og plejes, gødes og næres, der skal prioriteres tid, skabes nærhed og opmærksomhed, ellers forandrer den sig til venskab eller dør.
Behovet for nærhed og intimitet kan man lukke ned for i lang tid og ikke mærke noget til. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du er har mistet evnen og lysten eller, at du ikke længere har varme følelser for din kæreste. Måske skal i bare vække dem igen og lokke det frem.

Hvor blev nærheden af?

Det kan være, at du er begyndt, at savne nærhed og intimitet, at føle dig ensom, opleve hudsult osv.. Måske er i eller du i tvivl om kærligheden er helt væk. Din kæreste og dig er blevet for meget venner eller praktiske bofæller, fremfor kærester. Du oplever, at i er gledet for langt væk fra hinanden eller at du er blevet afvist for mange gange… Måske er du begyndt, at lede efter opmærksomhed og nærhed eller få det andre steder end hos din kæreste. Måske har du behov for noget din kæreste ikke kan eller vil give dig og hvad gør du så?
Både i individuel og parterapi kan vi arbejde med din eller jeres længsel. Du eller i får mulighed for, at sortere og se tingene i et klarere lys. Via indsigt får du/i mulighed for, at handle anderledes. Måske skal i finde hinanden igen eller blive afklaret og gå hver til sit.

Kærligst Naja 

Indlægget Er vores kærlighed død? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

JA! Man behøver ikke at være syg, at have en diagnose eller at være kommet helt derud, hvor man kun lige hænger i med neglene, for at have brug for at starte i psykoterapi, par – eller familieterapi.
Man behøver heller ikke, at have oplevet noget traumatisk for, at gå i terapi.  Der kan være flere grunde til, at have behov for at tale med en terapeut. Det kan både være af nød, men også være af lyst og nysgerrighed, at man starter i terapi. For at lære sig selv bedre at kende og udvikle sig.

Faktisk så ligner vores problemer og udfordringer hinanden i større eller mindre grad og de fleste kan genkende, at have stødt på nogen af nedenstående problematikker…

Du har mistet lysten til alting. Det der før gav dig glæde og overskud, gør det ikke længere.

Du ligger vågen om natten og spekulerer, time efter time, nat efter nat.

Dit forhold eller familieliv sejler.

Du slæber dig afsted på arbejde, eller dit arbejde er blevet dit frirum fra familien.

Du er bekymret for dig selv og er sårbar overfor kritik.

Du føler dig fysisk syg og energiforladt.

Du har opbygget et misbrug af alkohol eller hash, for at slippe lidt væk fra dine tanker og følelser.

Hvad er terapi?

Terapi fåes i forskellige udgaver. Terapi/terapeut er ikke en beskyttet titel, så der kan vælges mellem mange forskellige slags mere eller mindre gode terapiformer og terapeuter. Kvaliteten af terapien kan være meget forskellig. En god rettesnor at gå efter, når du skal vælge terapeut er, at vælge en der har en godkendt uddannelse, det sikrer, at terapeuten har taget en uddannelse, der lever op til Psykoterapeutforeningens krav og at terapeuten i teori og praksis ved hvad hun/han laver. Du kan genkende en godkendt terapeut ved, at de har tilføjet MPF til deres navn eller hjemmeside.

Terapi hos mig er samtaleterapi. I dialog arbejder vi sammen på, at forstå, lette, styrke og erkende dine/jeres udfordringer og vilkår. Igennem dialogen og den terapeutiske proces skabes forståelse, grobund for udvikling og bedring. Det kan være enormt ensomt, at gå alene med det der bekymre, fylder og gør ondt.

Svaret på “hvem der går i terapi” er – den eller dem der ønsker en bedring, en forståelse, en udvikling eller ny indsigt og nye handlemuligheder. Det korte svar er, den der tager ansvar for sig selv, sin situation og vil styrke sig selv, sit parforhold eller familieliv. 

Kærligst Naja

Indlægget Hvem går i terapi? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Der er forskellige årsager til, at man vælger at gå i parterapi. For nogen bliver konflikterne og skænderierne for meget. De sidder fast i deres konflikter og kan ikke længere høre hvad hinanden siger, og føler sig ikke hørt eller forstået.

For andre kan det være ligegyldigheden og tavsheden der bliver for meget. De taler ikke sammen om vigtige ting og er ikke længere tætte. Parforholdet er blevet en selvfølge og har måtte passe sig selv. Nogen lever i et praktisk bofællesskab med deres kæreste,(og ofte med børn) hvor omsorg, ømhed, kærlighed og sex er langsomt forsvundet. Nogen slås med utroskab og jalousi. Uanset hvordan jeres kærlighed og parforhold mistrives, så bør i forholde jer det og til jeres længsel. Hvad længtes du efter? Kærlighed, berøring, fortrolighed eller din frihed??

Tag ansvar for jeres forhold og søg hjælp i tide

Nogen er gledet så langt fra hinanden, så parterapi er sidste skud i bøssen, for at redde forholdet eller gå hver til sidst.

Men rigitg mange vælger ikke, at finde professionel hjælp før de bryder op. Det kan der være flere grunde til, f.eks at den ene har forslået det tidligere, men er blevet afvist og er så forbi det punkt hvor forholdet kan reddes, da det går op for den anden, hvor galt det står til. Nogen synes det er direkte pinligt ikke, at kunne løse det selv, så er det “bedre” at lade være. Andre har svært ved, at erkende, at det hele ikke kun er den andens skyld. Altså vi er to om, at det går godt, men vi er også to om, at det går skidt.

Pas godt på jer

Det kan have store konsekvenser for andre end dig, at du ikke passer på dit forhold til din kæreste, især hvis i har børn. Græsset er som bekendt sjældent grønnere hos naboen og dine/jeres udfordringer tages ofte med ud i nye kæresteforhold, medmindre du tager ansvar for, hvad du gør eller ikke gør som kæreste.

Uanset hvad, så husk at du får det 100 gange tilbage, hvis du plejer og passer godt på dit kæresteforhold… Fuldstændig ligesom med alle andre relationer.

Kærligst Naja <3

Indlægget Parterapi som sidste skud i bøssen blev først udgivet på Naja Brendstrup.

At indrømme, at i som par har brug for hjælp i jeres kærlighed/samliv kan godt være svært.
Når den ene part forslår parterapi første gang, bliver det ofte afvist af den anden.
At indrømme, at i har brug for hjælp, at i ikke selv kan finde tilbage til hinanden eller løse udfordringerne, kan være forbundet med skyld, skam og angst. Frygten for at miste, frygten for, at hvis vi først indrømmer det, italesætter det og går ned af den vej, der hedder parterapi, så er det slut med, at lukke øjnene og lade som om alt er okay. Så skal vi skilles.
Parterapi kan derfor godt virke skræmmende.

Man kan godt tale om et dilemma.

At afvise, at få hjælp til at løse jeres problemer og i stedet fortsætte med, at feje det ind under gulvtæppet, er som regel netop derfor, at par ender med, at gå fra hinanden. Det usagte – det uløste slider forholdet op og i stykker. Par bliver skilt, fordi de ikke får talt om, hvad det er, der foregår mellem dem, de får ikke talt om deres deres savn og længsler. De får ikke fundet ud af, hvad de gør ved hinanden og hvordan de kan løse eller rumme det.

Parterapi handler ikke om, at placere skyld, hvem der kan/skal tage skylden for hvad.
Det handler heller ikke om, at finde fejl, men at få klarhed over, hvordan er min kærestes måde, at være i relationer og verden på.

Hvad får i ud af parterapi?

Jeg oplever ofte mine klienters lettelse, når de begynder at tale om det der er svært, det der er med til ødelægge deres parforhold og kærligheden. Det er hårdt arbejde, men selvom i ikke taler om det, så er det der alligevel og slider jeres kærlighed op.

Parterapi er med til, at skabe en forståelse mellem jer og en ny forståelse for den andens grunde til, at gøre eller ikke gøre som han/hun nu gør.
Med den nye forståelse for hinanden giver det jer nye handlemuligheder, måske skal i finde vejen tilbage til hinanden eller måske skal i gå hver til sit og vil gerne gøre det på en gensidig respektfuld måde.

Kærligst Naja

Indlægget Den svære kærlighed blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Hemmeligheder og løgne går hånd i hånd.

Hemmeligheder, løgn og fortielser.

Indlægget Hemmeligheder og løgne blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Mange par oplever de samme problemer gentager sig. Det er den samme type konflikter om og om igen. Hvad enten det er med skænderier eller afstand og stilhed. Det handler om, at vi har bestemte roller og mønstre i vores forhold. Vi bliver døve for, at høre, altså rigtig høre, hvad den anden siger og glemmer, at være nysgerrige på hvorfor, den anden agerer og reagerer som han/hun gør. Det går ud over nærheden, tilliden, fortroligheden og kærligheden.
Sommetider kan det føles, som den nemmeste løsning, at gå fra hinanden.

Hvorfor er det blevet sådan?

Mange par glemmer at prioritere kærestetid, at være tæt på hinanden, få talt sammen, lave noget sammen eller bare være – sammen. Som følge deraf savner du voksentid, nærhed, sex og intimitet eller også har du slet ikke lyst til, at være alene sammen med din kæreste længere. Når i er i underskud af kærestesamvær, er det nemmere, at få øje på alt det, du er utilfreds med ved din kæreste og alt det i ikke er enige om, fylder enormt meget.

Hvordan løser i det?

At finde tilbage eller at skabe en ny måde, at være kærester på ,kræver at i begge er indstillet på, at arbejde på at finde hinanden igen. Det handler om, at prioritere tid og at gøre kærligheden vigtig, som noget der skal plejes, vedligeholdes og passes på.
Parterapi kan hjælpe jer, enten til at finde hinanden igen og komme tættere på hinanden.
Eller hjælpe jer med at træffe beslutningen om, at gå fra hinanden på respektfuld måde.

Jeg tilbyder parterapi. Kontakt mig her eller på 27 98 81 35.

Kærligst Naja <3

Indlægget Når kærligheden er svær eller død. blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Samtidig er det en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst.

Psykoterapi er de dybe helende samtaler, der giver forståelse, erkendelser og nye indsigter – det der giver nye handlemuligheder.

Psykoterapi er samtaleterapi. Psykoterapi hjælper via samtaler med, at identificere og derefter at ændre de mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne. Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man for eksempel bliver frustreret, vred, ked af det, føler angst osv.

Med andre ord handler psykoterapi om at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer, for derefter sammen at udvikle nye handlemuligheder til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.

Psykoterapi kan udvikle dig

Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.

Jeg har erfaring i psykoterapi med unge, der har forskellige diagnoser, og med mennesker der slås med angst, OCD (tvangstanker), tilknytningsforstyrrelse, depression, stress, mindreværd, generthed eller mobning. Det kan også være mennesker, der har lidt omsorgssvigt eller har haft en eller flere traumatiske oplevelser.

For nogle går den proces hurtigere end for andre, og det psykoterapeutiske forløb afhænger altid af det enkelte menneske. For nogle er et par møder med en psykoterapeut nok, andre har behov for et længere forløb.

Hvis du har mod på det eller er ved, at miste modet, så ring eller skriv. Vi kan aftale at mødes og du kan finde ud af om det er noget for dig. Ring på 27 98 81 35

• Læs mere om psykoterapi

Indlægget Hvad er psykoterapi egentlig? blev først udgivet på Naja Brendstrup.