selvhad Arkiv - Naja Brendstrup

Unge der har det svært.

Naja Brendstrup — Sat, 09 Nov 2019 10:00:16 +0000

Unge der mistrives.

I min praksis her i Vig har jeg siden jeg er startet, haft en del unge i psykoterapi og familieterapi.
De fleste unge har haft det til fælles, at de mistrives.
Enten har de selv, men ofte har en af deres forældre henvendt sig, fordi de er bekymrede for den unge. Der er forskellige grunde til deres bekymring og de unge udviser forskellige symptomer på mistrivslen.

Det kan være:

– Angst
– Sorg
– Traumer
– Ensomhed
– Selvskadende adfærd – såsom
spiseforstyrelse, cutting mm.
– Misbrug af enten mad, alkohol og narkotika
– tårnhøjt konfliktniveau med søskende og forældre
– selvmordstanker og selvmordsforsøg
– Usikkerhed og dårligt selvværd
– Stress
– Depression
– Mobning

Hvordan hjælper man den unge?

Alle disse forskellige udtryk er symptomer på, at der er noget galt, noget der gør for ondt, de er kede af det og har brug for, at tale med en om deres oplevelser og følelser.
Teenageårene er den periode hvor den unge øver sig i, at blive sig selv, løsriver sig og bliver mere privat omkring sig selv, både i sin indre og ydre verden. Alene det kan være grunden til, at man som forældre ikke kan/må hjælpe dem videre. Men det kan også være af manglende tillid, omsorg og forståelse.

I et typisk forløb hos mig (afhængig af den unges alder) går den unge selv og ind imellem inviterer vi den unges forældre/familie med. Vi er sammen en time ad gangen, når vi er alene (55o kr) og halvanden time, når familien er med (975 kr).

Hvis du vil høre mere er du velkommen til, at kontakte mig pr. tlf. 27988135 eller skriv en besked.

Kærligst Naja

Indlægget Unge der har det svært. blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Hvem går i terapi?

Naja Brendstrup — Wed, 09 Oct 2019 14:30:22 +0000

Er psykoterapi, parterapi og famiieterapi for alle?

JA! Man behøver ikke at være syg, at have en diagnose eller at være kommet helt derud, hvor man kun lige hænger i med neglene, for at have brug for at starte i psykoterapi, par – eller familieterapi.
Man behøver heller ikke, at have oplevet noget traumatisk for, at gå i terapi. Der kan være flere grunde til, at have behov for at tale med en terapeut. Det kan både være af nød, men også være af lyst og nysgerrighed, at man starter i terapi. For at lære sig selv bedre at kende og udvikle sig.

Faktisk så ligner vores problemer og udfordringer hinanden i større eller mindre grad og de fleste kan genkende, at have stødt på nogen af nedenstående problematikker…

Du har mistet lysten til alting. Det der før gav dig glæde og overskud, gør det ikke længere.

Du ligger vågen om natten og spekulerer, time efter time, nat efter nat.

Dit forhold eller familieliv sejler.

Du slæber dig afsted på arbejde, eller dit arbejde er blevet dit frirum fra familien.

Du er bekymret for dig selv og er sårbar overfor kritik.

Du føler dig fysisk syg og energiforladt.

Du har opbygget et misbrug af alkohol eller hash, for at slippe lidt væk fra dine tanker og følelser.

Hvad er terapi?

Terapi fåes i forskellige udgaver. Terapi/terapeut er ikke en beskyttet titel, så der kan vælges mellem mange forskellige slags mere eller mindre gode terapiformer og terapeuter. Kvaliteten af terapien kan være meget forskellig. En god rettesnor at gå efter, når du skal vælge terapeut er, at vælge en der har en godkendt uddannelse, det sikrer, at terapeuten har taget en uddannelse, der lever op til Psykoterapeutforeningens krav og at terapeuten i teori og praksis ved hvad hun/han laver. Du kan genkende en godkendt terapeut ved, at de har tilføjet MPF til deres navn eller hjemmeside.

Terapi hos mig er samtaleterapi. I dialog arbejder vi sammen på, at forstå, lette, styrke og erkende dine/jeres udfordringer og vilkår. Igennem dialogen og den terapeutiske proces skabes forståelse, grobund for udvikling og bedring. Det kan være enormt ensomt, at gå alene med det der bekymre, fylder og gør ondt.

Svaret på “hvem der går i terapi” er – den eller dem der ønsker en bedring, en forståelse, en udvikling eller ny indsigt og nye handlemuligheder. Det korte svar er, den der tager ansvar for sig selv, sin situation og vil styrke sig selv, sit parforhold eller familieliv.

Kærligst Naja

Indlægget Hvem går i terapi? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Unge der ikke trives.

Naja Brendstrup — Thu, 12 Sep 2019 08:33:51 +0000

Kære pige og dreng og jeres mor og far.

Undersøgelser viser, at rigtig mange unge føler sig ensomme, også selvom de er online og på de sociale medier, nærmest døgnet rundt og i “kontakt” med deres “venner”. På de sociale medier kan man have en finger på pulsen døgnet rundt. Alligevel kan man godt føle sig ensom, for den rigtige – den nære relation mangler.
På de sociale medier er der ikke meget nærhed, det er ofte meget overfladisk, udstillet og unden, at man kan mærke og se den man er i kontakt med.

Ensomhed trods travlhed.

Det kan generelt være en svær proces, at komme igennem sine teenager år, dette forstærkes hvis det kun foregår alene og/eller bag en skærm. Det er utilstrækkeligt, at dele oplevelser, bekymringer, hemmeligheder og sorger igennem spil eller snapchat. Det kræver en eller flere gode trygge og nære relationer, der er bygget på samvær, tillid og fælles oplevelser, at undgå ensomheden. Mange unge længtes efter nærvær og mistrives simpelhen.

De mangler nærhed, kontakt, berøring, opmærksomhed, altså den rigtige slags – den gammeldags slags – face to face.

Jeg kan godt forstå, vores unge er ensomme og stressede. For ud over ensomheden, så har de også en masse de skal præstere og de er pressede. De har deres skole med afleveringer og karakterræs, deres fritidsjob og vores/forældrenes mere eller mindre synlige forventninger om, at klare sig godt, deres indbyrdes pres om, at være dygtigst, smukkest, tyndest, kloges osv. alt dette har de hængende over hoved konstant. Ydermere er deres hjerne og krop under udvikling, deres humør svinger og de mærker deres følelser meget intens. Derfor er de ofte også konstant trætte, fordi det hele kører på højtryk.

Nogen unge er så pressede, at de direkte mistrives.

Og det kan vise sig meget forskelligt, den unge isolerer sig måske eller er opgivende eller aggressiv, konfliktopsøgende, har selvskadende adfærd, som at skære i sig selv, drikker for meget til fester, tager stoffer, spiser for meget, spiller for meget, har givet op eller har selvmordstanker.

Hvis den unge ligeledes har svigt, tab, mobning, skilsmisse eller andre dårlige oplevelser eller traumer med i bagagen, så er det virkelig svært, at være ham eller hende. Så er det tid til, at sætte ind med hjælp.

Igennem samtaler hos en familie og psykoterapeut bliver den unge støttet i, at være sig selv, at få dealet med skeletterne i skabet, så de bliver lidt lettere, at ha med sig. Den unge får mulighed for, at læsse af og komme sig, arbejde med sit selvværd og blive stærkere. Et forløb for en ung hos mig kan veksle mellem individuelle samtaler og samtaler hvor den unges familie deltager. Det sammensætter vi efter individuelt behov.
Er du ung eller har du en ung der mistrives?

Jeg findes i Vig og du eller i er velkommen hos mig.

Kærligst Naja 💙

Indlægget Unge der ikke trives. blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Når du ikke holder af dig selv….

Naja Brendstrup — Fri, 23 Aug 2019 08:04:30 +0000

Dit selvværd – din selvfølelse – din selvkærlighed, handler om dit forhold til dig selv. Din mening om dig selv. Hvordan du lader andre mennesker behandle dig og hvordan du passer på dig selv. Eller ikke gør.

Oplever du at føle dig udnyttet, at alle er ligeglade med dig, at dine grænser bliver overskredet eller at du ofte siger ja til noget du ikke har lyst til?

Hvis du ikke har en god og anerkendende indre stemme, men den stemme du taler til og om dig selv med er hård og dømmende, så gætter jeg på, at du ikke har det særlig godt.

Det er hårdt, at være hård ved sig selv

og det er ikke særlig sundt, at blive talt dårligt til og om i længden. Nogle mennesker får symptomer på deres dårlige selvfølelse – eksempelvis ensomhed, depression og angst, spiseforstyrrelse osv.

Det handler også om respekt. Når du ikke respektere det du føler, ikke sætter grænser og der ikke er overenstemmelse mellem det du mærker og det du siger/gør, så oplever du sikker også, at andre ikke respektere dig eller dine grænser. Sådan hænger det nemlig sammen.
Hvis du har det nogenlunde sådan her, så vil jeg anbefale dig, at begynde at arbejde med dit forhold til dig selv. Det er dit ansvar, at passe godt på dig selv, hvis ikke du gør det, kan du så forvente/håbe/drømme om, at andre gør det?

Selvværd – at blive den bedste udgave af sig selv.

At elske sig selv er også at blive bedre til, at give kærlighed til andre.
At respektere sig selv er b. la at sætte sine grænser, når man mærker dem.
Det handler om, at stå op for sig selv. Et godt stærkt og sundt selvværd giver et godt liv, hvor du får sagt til og fra og passet godt på dig selv. Hvor du kan stole på og regne med dig selv.
Hvis du er forbillede for nogen – børn og unge eksempelvis, så har du et ansvar for, at vise dem, hvordan man respekterer og passer godt på sig selv.I psykoterapi kan du arbejde med dit selvværd. Her arbejder vi b. la med dit ansvar, din accept, din anerkendelse, dine drømme og din historie.

Kærligst Naja

Indlægget Når du ikke holder af dig selv…. blev først udgivet på Naja Brendstrup.