Vi ved at eksempelvis psykisk sygdom, også har konsekvenser for de nærmeste pårørende. Det kan være partneren, forældrene eller børn, der bliver mærket af, at leve som nærmeste pårørende til den syge. Det samme gør sig gældende for pårørende til mennesker med en psykisk forstyrrelse – som ADHD eller en udviklingsforstyrrelse som ligger indenfor autismespektrumet.

Skruen uden ende.

At være forældre, søskende eller partner til et menneske med ovennævte problematikker kræver tålmodighed og styrke. Disse pårørende skal være stærke hele tiden, for sig selv og for deres kære. De skal være omstillingsparate, når deres kæres situation forværres eller forbedres. De skal være stærke for deres pårørende, der måske er misbrugende, selvskadende og/eller selvmordstruet. De er med på rutchebane turens op og ned ture og når det går godt, så glæder de sig over det, samtidig med at de holder vejret, fordi de ved, at før eller siden går det den anden vej igen. En af de pårørende jeg har haft i terapi, var en mor til en voksen søn med Asperger. Hun var helt holdt op med, at mærke sig selv og hendes egne følelser. Man kan sige, hun havde givet op på at være sig selv. Det var der ikke plads til, for som hun sagde “Der kommer hele tiden noget nyt, der er svært, hårdt, frusterende eller katastrofalt”

De fleste unge gennemgår en modning og løsrivningsfase. De bliver mere og mere selvstændige og har mindre og mindre brug for hjælp fra deres forældre. Det sker helt af sig selv. Men det gør det ikke nødvendigvis for en ung der er psykisk syg eller en ung med en psykiskforstyrrelse eller udviklingsforstyrrelse. De kan have brug for hjælp og støtte i større eller mindre grad resten af livet. Som den tidligere nævnte mor sagde ” det er som, at have et lille barn, der aldrig bliver voksen”

Konsekvenserne ved altid at skulle være stærk.

Bare det, at stå på sidelinien er benhårdt for de pårørende. At være nærmeste vidne til, at livet er hårdt og gør ondt på en man elsker, gør ondt. Den pårørende skal ofte sætte sine egne behov, drømme og følelser til side, når der står en, der tydeligvis har meget mere brug for mig og min tid end jeg selv har og jeg kan jo vente. At være pårørende betyder også, at den pressede situation fortsætter og du fortsætter, uden at vide hvornår det stopper eller letter eller hvornår der bliver tid og plads til dig selv.

At være så presset og ofte også så længe er meget bekymrende for den pårørendes trivsel. Ingen mennesker kan holde til, at skulle være stærke hele tiden og ydermere tilsidesætte sig selv, sit liv, drømme og ønsker på ubestemt tid, måske for altid. Nogen pårørende bliver fyldt med følelsen af skyld, når de vælger sig selv til og gør noget godt for dem selv. For nogen er hele deres eget liv, parforhold, interesser og venskaber forsvundet hen ad vejen, fordi det blev for svært, at få tid og overskud til.

Det kan betyde, at de lever med søvnløshed, ensomhed og stress og depression er en reel risiko.

For at passe på nogen skal du passe på dig selv.

Jeg møder ofte pårørende og fælles for dem er, at de er frustrede. De kan også være på vej til at brænde ud, de er kede af det, har opgivet sig selv og er modløse. De har SÅ meget brug for, at læsse af, for at dele ansvaret, følelserne og oplevelserne med nogen. Det er som at sidde overfor et korthus – et lille vindpust og de klasker sammen. At tale med nogen, er at tage ansvar for sig selv. At tage ansvar for, at kunne blive ved med, at holde til, at være pårørende i en eller anden grad.

Pas på dig selv.

Kærligst Naja

Indlægget Om at være pårørende til en med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Der er forskellige årsager til, at man vælger at gå i parterapi. For nogen bliver konflikterne og skænderierne for meget. De sidder fast i deres konflikter og kan ikke længere høre hvad hinanden siger, og føler sig ikke hørt eller forstået.

For andre kan det være ligegyldigheden og tavsheden der bliver for meget. De taler ikke sammen om vigtige ting og er ikke længere tætte. Parforholdet er blevet en selvfølge og har måtte passe sig selv. Nogen lever i et praktisk bofællesskab med deres kæreste,(og ofte med børn) hvor omsorg, ømhed, kærlighed og sex er langsomt forsvundet. Nogen slås med utroskab og jalousi. Uanset hvordan jeres kærlighed og parforhold mistrives, så bør i forholde jer det og til jeres længsel. Hvad længtes du efter? Kærlighed, berøring, fortrolighed eller din frihed??

Tag ansvar for jeres forhold og søg hjælp i tide

Nogen er gledet så langt fra hinanden, så parterapi er sidste skud i bøssen, for at redde forholdet eller gå hver til sidst.

Men rigitg mange vælger ikke, at finde professionel hjælp før de bryder op. Det kan der være flere grunde til, f.eks at den ene har forslået det tidligere, men er blevet afvist og er så forbi det punkt hvor forholdet kan reddes, da det går op for den anden, hvor galt det står til. Nogen synes det er direkte pinligt ikke, at kunne løse det selv, så er det “bedre” at lade være. Andre har svært ved, at erkende, at det hele ikke kun er den andens skyld. Altså vi er to om, at det går godt, men vi er også to om, at det går skidt.

Pas godt på jer

Det kan have store konsekvenser for andre end dig, at du ikke passer på dit forhold til din kæreste, især hvis i har børn. Græsset er som bekendt sjældent grønnere hos naboen og dine/jeres udfordringer tages ofte med ud i nye kæresteforhold, medmindre du tager ansvar for, hvad du gør eller ikke gør som kæreste.

Uanset hvad, så husk at du får det 100 gange tilbage, hvis du plejer og passer godt på dit kæresteforhold… Fuldstændig ligesom med alle andre relationer.

Kærligst Naja <3

Indlægget Parterapi som sidste skud i bøssen blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Indlægget Når du ikke holder af dig selv…. blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Hemmeligheder og løgne går hånd i hånd.

Hemmeligheder, løgn og fortielser.

Indlægget Hemmeligheder og løgne blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Det starter med, at du respekterer dig selv…

I psykoterapi kan du arbejde med dit selvværd. Jeg er ret sikker på jeg kan hjælpe dig til, at blive tydligere og holde fast i dig selv. Jeg kan støtte dig i, at blive tydeligere, klar i spyttet og stå fast, hvad enten det er overfor din kæreste, dine børn eller forældre.

Kærligst Naja <3

Indlægget Folk bliver sure eller respekterer det ikke, når jeg siger fra. blev først udgivet på Naja Brendstrup.

I disse tider kan det godt nok være en forvirrende omgang at være børnefamilie.
På den ene side lyder anbefalingerne, at vi som de voksne skal være fyrtårne/føreruvlene der viser vejen, vi skal være tydelige, autentiske, tage ansvaret og siger nej.
Men på den anden side, skal man som forældre jo også være anerkendende, lytte til børnenes behov, børn skal have medbestemmelse og der skal være demokrati i familien.

Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, men det kan godt være blevet til en værre suppedas, når vi prøver at udføre alt dette i praksis. En suppedas/familieliv, som er blevet uudholdeligt for alle i familien.
Det kan føles som om børnene bliver mere og mere umulige og krævende og at du som forældre bliver mere og mere presset og træt og det at komme hjem efter en lang arbejdsdag, virker som at træde ind i et krigsområde, hvor børnene er ved, at overtage herredømmet fuldstændig. De nægter måske, at sove eller spise. Det er måske kun mor eller far der duer til bestemte ting. Det er måske blevet en kamp, at komme afsted om morgenen eller alting er bare blevet en kamp om vilje.

Det ender måske ofte i skrig, hyl og skrål for jer alle og dårlig samvittighed er ved, at være blevet din faste følgesvend. Det kan også være, at dit barn er begyndt, at vise dårlig trivsel andre steder end derhjemme. Måske nægter de, at samarbejde i skolen og skolen- børnehaven- vuggestuen er begyndt, at pippe om det.
Hvis du/i kan genkende det her, så er det måske ved, at være tid til, at få ryddet op i familielivet og finde en ny retning.

Jeg tilbyder familieterapi eller familierådgivning.
Det kan enten foregå hos mig eller jer.

Kærligst Naja <3

Indlægget Hvem er de voksne hjemme hos jer? blev først udgivet på Naja Brendstrup.