selvfølelse Arkiv - Naja Brendstrup

Hvad stiller vi med den hovedløse krop?

Naja Brendstrup — Thu, 17 Sep 2020 09:06:16 +0000

Vi lever i en tid, hvor vi som mennesker er målrettede og rigtig meget i vores hoveder. Vi indretter og forklarer vores liv, oplevelser og relationer efter, hvad vi tænker og/eller hvad der er evidensbaseret og kan måles.

Vi opsøger hjælp, for at forstå, få støtte, råd og vejledning og for at få det nemmere eller bedre, for at udvikle os etc. Vi hyrer hjælpere i forskellige kategorier. Terapeuter, alternative behandler, psykologer, psykiatere og coaches i alverdens afskygninger.

I dag faldt jeg over en “reklame” for metakognitiv terapi. I metakognitiv terapi arbejder du med dit hoved og dine tanker. Jeg oplever, at metakognitiv terapi er det nye sort. Der bliver talt rigtig meget og varmt om det og det bliver for et eksempel præsenteret således: Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid.

I “reklamen” bliver brugt ord som – tage kontrol over dine tanker – tage styringen over din tænkning. I metakognitiv terapi kan du overvinde din depression eller via metakognitiv tænkning helt undgå, at udvikle depression.

Det lyder lovende, altså bortset fra, at jeg muligvis snart bliver arbejdsløs, hvis dette er sandt.Tankemønstre og strategier kan ændres. Det er jeg for så vidt enig i. Af en coach får du læring, afhængig af hvilken coach du vælger. Du kan lære, at træne mere målrettet, spise bedre, være mere karriere målrettet etc. Du kan få en diagnose og medicin af en psykiater. Det er sgu også meget godt. MEN er det nok??

Jeg bliver nød til, at sige noget nu.

For dert første er der en sammenhæng i os mennesker. Der er en sammenhæng mellem hoved og krop. Hoved sidder faktisk fast på kroppen. Hjernen er afhængig af hjertet. Hvis du har gættet, at nu vil Naja tale om følelser – så ja, det vil jeg. Og erfaringer, relationer og oplevelser.

For dem kan vi ikke slippe af med. Selvom mange prøver og periodevis lykkes med det. Hvis du har en depression, stress, angst, dårligt selvværd etc. så sidder det også i kroppen, i dine følelser. Erfaringer, stress og oplevelser er lige så meget tilstede i dine følelser, som det er i din tanker.

Den tidligere omtalte reklame siger endvidere sådan her: Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise.

Man kan altså godt nøjes med, at arbejde med sine tanker. Måske har psyken ikke en rygsæk, men det har kroppen. Det oplever jeg sammen med klienter hver eneste uge. Man kan godt lukke af for sine følelser og “afskære” adgangen til sin krop. Det er der mange mennesker, der er nød til, fordi det der er i følelserne/kroppen og det den fortæller dig, er for smertefuldt og svært.

Du kan også godt blive coachet til, at blive mere målrettet, få et bedre job, træne eller spise bedre, men med mine briller på, så svarer til begge dele til, (undskyld mit sprog) at pisse i bukserne. Hvis du ikke også får erkendelser, indrager følelser, forsvarsmekanismer, erfarringer og oplevelser. Det kan føles rart til, at starte med, men på den lange bane har du ikke løst problemet.

Man kan måske sige det svarer til, at forbinde en forstuvet fod og så løbe videre. Forbindingen hjælper måske til, at starte med. Dine følelser er altså ligeglade med, at du har fået et bedre job, er blevet bedre til at træne, medicineret, spiser sundere eller tænker anderledes. Hvis du har ondt i livet og/eller er blevet syg af, at have ondt i livet og ikke har forholdt dig til dine følelser, grænser, erfaringer og oplevelser, så er det et spørgsmål om tid, før du har ondt i foden igen.

Så jeg vil ønske for jer, der opsøger hjælpere, at i er kritiske i valg af hjælpere. Tankeændring, skærpet målrettethed, medicin – ja ingenting kan stå alene, for vi mennesker ER, i kraft af både hoved og krop.

Kærligst Naja

Indlægget Hvad stiller vi med den hovedløse krop? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Unge der har det svært.

Naja Brendstrup — Sat, 09 Nov 2019 10:00:16 +0000

Unge der mistrives.

I min praksis her i Vig har jeg siden jeg er startet, haft en del unge i psykoterapi og familieterapi.
De fleste unge har haft det til fælles, at de mistrives.
Enten har de selv, men ofte har en af deres forældre henvendt sig, fordi de er bekymrede for den unge. Der er forskellige grunde til deres bekymring og de unge udviser forskellige symptomer på mistrivslen.

Det kan være:

– Angst
– Sorg
– Traumer
– Ensomhed
– Selvskadende adfærd – såsom
spiseforstyrelse, cutting mm.
– Misbrug af enten mad, alkohol og narkotika
– tårnhøjt konfliktniveau med søskende og forældre
– selvmordstanker og selvmordsforsøg
– Usikkerhed og dårligt selvværd
– Stress
– Depression
– Mobning

Hvordan hjælper man den unge?

Alle disse forskellige udtryk er symptomer på, at der er noget galt, noget der gør for ondt, de er kede af det og har brug for, at tale med en om deres oplevelser og følelser.
Teenageårene er den periode hvor den unge øver sig i, at blive sig selv, løsriver sig og bliver mere privat omkring sig selv, både i sin indre og ydre verden. Alene det kan være grunden til, at man som forældre ikke kan/må hjælpe dem videre. Men det kan også være af manglende tillid, omsorg og forståelse.

I et typisk forløb hos mig (afhængig af den unges alder) går den unge selv og ind imellem inviterer vi den unges forældre/familie med. Vi er sammen en time ad gangen, når vi er alene (55o kr) og halvanden time, når familien er med (975 kr).

Hvis du vil høre mere er du velkommen til, at kontakte mig pr. tlf. 27988135 eller skriv en besked.

Kærligst Naja

Indlægget Unge der har det svært. blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Unge der ikke trives.

Naja Brendstrup — Thu, 12 Sep 2019 08:33:51 +0000

Kære pige og dreng og jeres mor og far.

Undersøgelser viser, at rigtig mange unge føler sig ensomme, også selvom de er online og på de sociale medier, nærmest døgnet rundt og i “kontakt” med deres “venner”. På de sociale medier kan man have en finger på pulsen døgnet rundt. Alligevel kan man godt føle sig ensom, for den rigtige – den nære relation mangler.
På de sociale medier er der ikke meget nærhed, det er ofte meget overfladisk, udstillet og unden, at man kan mærke og se den man er i kontakt med.

Ensomhed trods travlhed.

Det kan generelt være en svær proces, at komme igennem sine teenager år, dette forstærkes hvis det kun foregår alene og/eller bag en skærm. Det er utilstrækkeligt, at dele oplevelser, bekymringer, hemmeligheder og sorger igennem spil eller snapchat. Det kræver en eller flere gode trygge og nære relationer, der er bygget på samvær, tillid og fælles oplevelser, at undgå ensomheden. Mange unge længtes efter nærvær og mistrives simpelhen.

De mangler nærhed, kontakt, berøring, opmærksomhed, altså den rigtige slags – den gammeldags slags – face to face.

Jeg kan godt forstå, vores unge er ensomme og stressede. For ud over ensomheden, så har de også en masse de skal præstere og de er pressede. De har deres skole med afleveringer og karakterræs, deres fritidsjob og vores/forældrenes mere eller mindre synlige forventninger om, at klare sig godt, deres indbyrdes pres om, at være dygtigst, smukkest, tyndest, kloges osv. alt dette har de hængende over hoved konstant. Ydermere er deres hjerne og krop under udvikling, deres humør svinger og de mærker deres følelser meget intens. Derfor er de ofte også konstant trætte, fordi det hele kører på højtryk.

Nogen unge er så pressede, at de direkte mistrives.

Og det kan vise sig meget forskelligt, den unge isolerer sig måske eller er opgivende eller aggressiv, konfliktopsøgende, har selvskadende adfærd, som at skære i sig selv, drikker for meget til fester, tager stoffer, spiser for meget, spiller for meget, har givet op eller har selvmordstanker.

Hvis den unge ligeledes har svigt, tab, mobning, skilsmisse eller andre dårlige oplevelser eller traumer med i bagagen, så er det virkelig svært, at være ham eller hende. Så er det tid til, at sætte ind med hjælp.

Igennem samtaler hos en familie og psykoterapeut bliver den unge støttet i, at være sig selv, at få dealet med skeletterne i skabet, så de bliver lidt lettere, at ha med sig. Den unge får mulighed for, at læsse af og komme sig, arbejde med sit selvværd og blive stærkere. Et forløb for en ung hos mig kan veksle mellem individuelle samtaler og samtaler hvor den unges familie deltager. Det sammensætter vi efter individuelt behov.
Er du ung eller har du en ung der mistrives?

Jeg findes i Vig og du eller i er velkommen hos mig.

Kærligst Naja 💙

Indlægget Unge der ikke trives. blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Når du ikke holder af dig selv….

Naja Brendstrup — Fri, 23 Aug 2019 08:04:30 +0000

Dit selvværd – din selvfølelse – din selvkærlighed, handler om dit forhold til dig selv. Din mening om dig selv. Hvordan du lader andre mennesker behandle dig og hvordan du passer på dig selv. Eller ikke gør.

Oplever du at føle dig udnyttet, at alle er ligeglade med dig, at dine grænser bliver overskredet eller at du ofte siger ja til noget du ikke har lyst til?

Hvis du ikke har en god og anerkendende indre stemme, men den stemme du taler til og om dig selv med er hård og dømmende, så gætter jeg på, at du ikke har det særlig godt.

Det er hårdt, at være hård ved sig selv

og det er ikke særlig sundt, at blive talt dårligt til og om i længden. Nogle mennesker får symptomer på deres dårlige selvfølelse – eksempelvis ensomhed, depression og angst, spiseforstyrrelse osv.

Det handler også om respekt. Når du ikke respektere det du føler, ikke sætter grænser og der ikke er overenstemmelse mellem det du mærker og det du siger/gør, så oplever du sikker også, at andre ikke respektere dig eller dine grænser. Sådan hænger det nemlig sammen.
Hvis du har det nogenlunde sådan her, så vil jeg anbefale dig, at begynde at arbejde med dit forhold til dig selv. Det er dit ansvar, at passe godt på dig selv, hvis ikke du gør det, kan du så forvente/håbe/drømme om, at andre gør det?

Selvværd – at blive den bedste udgave af sig selv.

At elske sig selv er også at blive bedre til, at give kærlighed til andre.
At respektere sig selv er b. la at sætte sine grænser, når man mærker dem.
Det handler om, at stå op for sig selv. Et godt stærkt og sundt selvværd giver et godt liv, hvor du får sagt til og fra og passet godt på dig selv. Hvor du kan stole på og regne med dig selv.
Hvis du er forbillede for nogen – børn og unge eksempelvis, så har du et ansvar for, at vise dem, hvordan man respekterer og passer godt på sig selv.I psykoterapi kan du arbejde med dit selvværd. Her arbejder vi b. la med dit ansvar, din accept, din anerkendelse, dine drømme og din historie.

Kærligst Naja

Indlægget Når du ikke holder af dig selv…. blev først udgivet på Naja Brendstrup.