Vi opsøger hjælp, for at forstå, få støtte, råd og vejledning og for at få det nemmere eller bedre, for at udvikle os etc. Vi hyrer hjælpere i forskellige kategorier. Terapeuter, alternative behandler, psykologer, psykiatere og coaches i alverdens afskygninger.

I dag faldt jeg over en “reklame” for metakognitiv terapi. I metakognitiv terapi arbejder du med dit hoved og dine tanker. Jeg oplever, at metakognitiv terapi er det nye sort. Der bliver talt rigtig meget og varmt om det og det bliver for et eksempel præsenteret således: Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. 

I “reklamen” bliver brugt ord som – tage kontrol over dine tanker – tage styringen over din tænkning. I metakognitiv terapi kan du overvinde din depression eller via metakognitiv tænkning helt undgå, at udvikle depression.

Det lyder lovende, altså bortset fra, at jeg muligvis snart bliver arbejdsløs, hvis dette er sandt.Tankemønstre og strategier kan ændres. Det er jeg for så vidt enig i. Af en coach får du læring, afhængig af hvilken coach du vælger. Du kan lære, at træne mere målrettet, spise bedre, være mere karriere målrettet etc. Du kan få en diagnose og medicin af en psykiater. Det er sgu også meget godt. MEN er det nok??

Jeg bliver nød til, at sige noget nu.

For dert første er der en sammenhæng i os mennesker. Der er en sammenhæng mellem hoved og krop. Hoved sidder faktisk fast på kroppen. Hjernen er afhængig af hjertet. Hvis du har gættet, at nu vil Naja tale om følelser – så ja, det vil jeg. Og erfaringer, relationer og oplevelser.

For dem kan vi ikke slippe af med. Selvom mange prøver og periodevis lykkes med det. Hvis du har en depression, stress, angst, dårligt selvværd etc. så sidder det også i kroppen, i dine følelser. Erfaringer, stress og oplevelser er lige så meget tilstede i dine følelser, som det er i din tanker.

Den tidligere omtalte reklame siger endvidere sådan her: Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise. 

Man kan altså godt nøjes med, at arbejde med sine tanker. Måske har psyken ikke en rygsæk, men det har kroppen. Det oplever jeg sammen med klienter hver eneste uge. Man kan godt lukke af for sine følelser og “afskære” adgangen til sin krop. Det er der mange mennesker, der er nød til, fordi det der er i følelserne/kroppen og det den fortæller dig, er for smertefuldt og svært.

Du kan også godt blive coachet til, at blive mere målrettet, få et bedre job, træne eller spise bedre, men med mine briller på, så svarer til begge dele til, (undskyld mit sprog) at pisse i bukserne. Hvis du ikke også får erkendelser, indrager følelser, forsvarsmekanismer, erfarringer og oplevelser. Det kan føles rart til, at starte med, men på den lange bane har du ikke løst problemet.

Man kan måske sige det svarer til, at forbinde en forstuvet fod og så løbe videre. Forbindingen hjælper måske til, at starte med. Dine følelser er altså ligeglade med, at du har fået et bedre job, er blevet bedre til at træne, medicineret, spiser sundere eller tænker anderledes.  Hvis du har ondt i livet og/eller er blevet syg af, at have ondt i livet og ikke har forholdt dig til dine følelser, grænser, erfaringer og oplevelser, så er det et spørgsmål om tid, før du har ondt i foden igen.

Så jeg vil ønske for jer, der opsøger hjælpere, at i er kritiske i valg af hjælpere. Tankeændring, skærpet målrettethed, medicin – ja ingenting kan stå alene, for vi mennesker ER, i kraft af både hoved og krop.

Kærligst Naja

Indlægget Hvad stiller vi med den hovedløse krop? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

Hvad er et angstanfald.

Sammen med angsten kommer angstanfaldene. Et angstanfald bedst kan beskrives som, at være i frit fald og der er intet sikkerhedsnet, der griber mig. At være så bange at din krop går amok i sanser og følelser.

Følelsen af et angstanfald kan beskrives som:

Jeg går i stykker.
Jeg falder og bliver ved med at falde.
Jeg dør nu.

Mit hjerte hamrer derud af, sveden vælter ud af mig, det sortner for mine øjne osv.

Angst er en følelse, man ikke kan blive helt fri for.

Angst er en følelse vi alle sammen kender – det er et af vores grundvilkår, at mærke angst. Derfor er det ikke en følelse man kan blive fuldstændig fri for, for altid. Men den er til, at leve med, når du finder et naturligt leje til den.

Den som er så angst, at han/hun ikke længere kan gå uden for en dør, som ligger i sin seng og er bange, har brug for, at blive betrygget. At lære, at stole på, at jeg kan passe på mig. At jeg er god nok som jeg er og jeg hører til i denne verden, på lige fod med alle andre.
Barnet eller den unge har brug for, at få lagt en kærlig arm om sig og få, at vide at jeg er her og passer på dig. Den unge har brug for, at få styrket sin tro på og sin fornemmelse af sig selv.

Hvad afhjælper så angst?

Mennesker der føler for meget angst, har brug for, at få arbejdet med deres fornemmelse og forbindelse til sig selv – deres selvværd, at finde troen på sig selv, at kunne betrygge sig selv – så vil angsten – symptomet gradvist forsvinde og finde et naturligt leje.

I psykoterapi har du mulighed for, at arbejde med din angst og din følelser og fornemmelse til og af dig selv. Det er et vigtigt arbejde, der skal gøres og som du vil få glæde af resten af dit liv.

Kærligst Naja

Indlægget Angst er ikke en sygdom… blev først udgivet på Naja Brendstrup.