Vi opsøger hjælp, for at forstå, få støtte, råd og vejledning og for at få det nemmere eller bedre, for at udvikle os etc. Vi hyrer hjælpere i forskellige kategorier. Terapeuter, alternative behandler, psykologer, psykiatere og coaches i alverdens afskygninger.

I dag faldt jeg over en “reklame” for metakognitiv terapi. I metakognitiv terapi arbejder du med dit hoved og dine tanker. Jeg oplever, at metakognitiv terapi er det nye sort. Der bliver talt rigtig meget og varmt om det og det bliver for et eksempel præsenteret således: Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. 

I “reklamen” bliver brugt ord som – tage kontrol over dine tanker – tage styringen over din tænkning. I metakognitiv terapi kan du overvinde din depression eller via metakognitiv tænkning helt undgå, at udvikle depression.

Det lyder lovende, altså bortset fra, at jeg muligvis snart bliver arbejdsløs, hvis dette er sandt.Tankemønstre og strategier kan ændres. Det er jeg for så vidt enig i. Af en coach får du læring, afhængig af hvilken coach du vælger. Du kan lære, at træne mere målrettet, spise bedre, være mere karriere målrettet etc. Du kan få en diagnose og medicin af en psykiater. Det er sgu også meget godt. MEN er det nok??

Jeg bliver nød til, at sige noget nu.

For dert første er der en sammenhæng i os mennesker. Der er en sammenhæng mellem hoved og krop. Hoved sidder faktisk fast på kroppen. Hjernen er afhængig af hjertet. Hvis du har gættet, at nu vil Naja tale om følelser – så ja, det vil jeg. Og erfaringer, relationer og oplevelser.

For dem kan vi ikke slippe af med. Selvom mange prøver og periodevis lykkes med det. Hvis du har en depression, stress, angst, dårligt selvværd etc. så sidder det også i kroppen, i dine følelser. Erfaringer, stress og oplevelser er lige så meget tilstede i dine følelser, som det er i din tanker.

Den tidligere omtalte reklame siger endvidere sådan her: Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise. 

Man kan altså godt nøjes med, at arbejde med sine tanker. Måske har psyken ikke en rygsæk, men det har kroppen. Det oplever jeg sammen med klienter hver eneste uge. Man kan godt lukke af for sine følelser og “afskære” adgangen til sin krop. Det er der mange mennesker, der er nød til, fordi det der er i følelserne/kroppen og det den fortæller dig, er for smertefuldt og svært.

Du kan også godt blive coachet til, at blive mere målrettet, få et bedre job, træne eller spise bedre, men med mine briller på, så svarer til begge dele til, (undskyld mit sprog) at pisse i bukserne. Hvis du ikke også får erkendelser, indrager følelser, forsvarsmekanismer, erfarringer og oplevelser. Det kan føles rart til, at starte med, men på den lange bane har du ikke løst problemet.

Man kan måske sige det svarer til, at forbinde en forstuvet fod og så løbe videre. Forbindingen hjælper måske til, at starte med. Dine følelser er altså ligeglade med, at du har fået et bedre job, er blevet bedre til at træne, medicineret, spiser sundere eller tænker anderledes.  Hvis du har ondt i livet og/eller er blevet syg af, at have ondt i livet og ikke har forholdt dig til dine følelser, grænser, erfaringer og oplevelser, så er det et spørgsmål om tid, før du har ondt i foden igen.

Så jeg vil ønske for jer, der opsøger hjælpere, at i er kritiske i valg af hjælpere. Tankeændring, skærpet målrettethed, medicin – ja ingenting kan stå alene, for vi mennesker ER, i kraft af både hoved og krop.

Kærligst Naja

Indlægget Hvad stiller vi med den hovedløse krop? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

JA! Man behøver ikke at være syg, at have en diagnose eller at være kommet helt derud, hvor man kun lige hænger i med neglene, for at have brug for at starte i psykoterapi, par – eller familieterapi.
Man behøver heller ikke, at have oplevet noget traumatisk for, at gå i terapi.  Der kan være flere grunde til, at have behov for at tale med en terapeut. Det kan både være af nød, men også være af lyst og nysgerrighed, at man starter i terapi. For at lære sig selv bedre at kende og udvikle sig.

Faktisk så ligner vores problemer og udfordringer hinanden i større eller mindre grad og de fleste kan genkende, at have stødt på nogen af nedenstående problematikker…

Du har mistet lysten til alting. Det der før gav dig glæde og overskud, gør det ikke længere.

Du ligger vågen om natten og spekulerer, time efter time, nat efter nat.

Dit forhold eller familieliv sejler.

Du slæber dig afsted på arbejde, eller dit arbejde er blevet dit frirum fra familien.

Du er bekymret for dig selv og er sårbar overfor kritik.

Du føler dig fysisk syg og energiforladt.

Du har opbygget et misbrug af alkohol eller hash, for at slippe lidt væk fra dine tanker og følelser.

Hvad er terapi?

Terapi fåes i forskellige udgaver. Terapi/terapeut er ikke en beskyttet titel, så der kan vælges mellem mange forskellige slags mere eller mindre gode terapiformer og terapeuter. Kvaliteten af terapien kan være meget forskellig. En god rettesnor at gå efter, når du skal vælge terapeut er, at vælge en der har en godkendt uddannelse, det sikrer, at terapeuten har taget en uddannelse, der lever op til Psykoterapeutforeningens krav og at terapeuten i teori og praksis ved hvad hun/han laver. Du kan genkende en godkendt terapeut ved, at de har tilføjet MPF til deres navn eller hjemmeside.

Terapi hos mig er samtaleterapi. I dialog arbejder vi sammen på, at forstå, lette, styrke og erkende dine/jeres udfordringer og vilkår. Igennem dialogen og den terapeutiske proces skabes forståelse, grobund for udvikling og bedring. Det kan være enormt ensomt, at gå alene med det der bekymre, fylder og gør ondt.

Svaret på “hvem der går i terapi” er – den eller dem der ønsker en bedring, en forståelse, en udvikling eller ny indsigt og nye handlemuligheder. Det korte svar er, den der tager ansvar for sig selv, sin situation og vil styrke sig selv, sit parforhold eller familieliv. 

Kærligst Naja

Indlægget Hvem går i terapi? blev først udgivet på Naja Brendstrup.

At indrømme, at i som par har brug for hjælp i jeres kærlighed/samliv kan godt være svært.
Når den ene part forslår parterapi første gang, bliver det ofte afvist af den anden.
At indrømme, at i har brug for hjælp, at i ikke selv kan finde tilbage til hinanden eller løse udfordringerne, kan være forbundet med skyld, skam og angst. Frygten for at miste, frygten for, at hvis vi først indrømmer det, italesætter det og går ned af den vej, der hedder parterapi, så er det slut med, at lukke øjnene og lade som om alt er okay. Så skal vi skilles.
Parterapi kan derfor godt virke skræmmende.

Man kan godt tale om et dilemma.

At afvise, at få hjælp til at løse jeres problemer og i stedet fortsætte med, at feje det ind under gulvtæppet, er som regel netop derfor, at par ender med, at gå fra hinanden. Det usagte – det uløste slider forholdet op og i stykker. Par bliver skilt, fordi de ikke får talt om, hvad det er, der foregår mellem dem, de får ikke talt om deres deres savn og længsler. De får ikke fundet ud af, hvad de gør ved hinanden og hvordan de kan løse eller rumme det.

Parterapi handler ikke om, at placere skyld, hvem der kan/skal tage skylden for hvad.
Det handler heller ikke om, at finde fejl, men at få klarhed over, hvordan er min kærestes måde, at være i relationer og verden på.

Hvad får i ud af parterapi?

Jeg oplever ofte mine klienters lettelse, når de begynder at tale om det der er svært, det der er med til ødelægge deres parforhold og kærligheden. Det er hårdt arbejde, men selvom i ikke taler om det, så er det der alligevel og slider jeres kærlighed op.

Parterapi er med til, at skabe en forståelse mellem jer og en ny forståelse for den andens grunde til, at gøre eller ikke gøre som han/hun nu gør.
Med den nye forståelse for hinanden giver det jer nye handlemuligheder, måske skal i finde vejen tilbage til hinanden eller måske skal i gå hver til sit og vil gerne gøre det på en gensidig respektfuld måde.

Kærligst Naja

Indlægget Den svære kærlighed blev først udgivet på Naja Brendstrup.